Tyske Adidas, der producerer sportstøj, sko og udstyr, ligger i toppen af det europæiske aktiemarked mandag, efter at selskabet har fået en hævet anbefaling.
I modsatte ende af indekset går det hårdt ud over luxembourgske SES, der styrtdykker på nyheden om, at den administrerende direktør fratræder sin stilling, uden at selskabet har fundet en afløser.
For det samlede paneuropæiske Stoxx 600-indeks er stemningen positiv, og midt på dagen ligger det til et plus på 0,2 pct.
Adidas-aktien befinder sig blandt de øverste i indekset og stiger 4,9 pct. til 167,88 euro.
Det sker, efter at finanshuset Bernstein har hævet sin anbefaling for aktien i den tyske sportsudstyrskoncern til "outperform" fra "market perform", mens kursmålet løftes til 190 euro fra 155 euro. Der henvises til, at mærket ser genopblusset interesse efter svag vækst i 2022, skriver Bloomberg News.
2022 har været hårdt for Adidas , men situationen er nu forbedret i Kina, mens også en stærk interesse for T-toe-skostilen spiller ind, skriver analytiker Aneesha Sherman. Desuden blev Yeezy-produkterne efter det afbrudte samarbejde med rapper Kanye West solgt i sidste uge.
Lionel Messis skifte til Major League Soccers Inter Miami bør ifølge analytikeren også hjælpe de amerikanske markedsandele, mens der har været positive indikationer for detailhandlere i USA, Kina og Europa fra de seneste kanaltjek.
I toppen overhales Adidas af den franske kabelkoncern Nexans, som stiger 8,2 pct. til 78,90 euro på Børsen i Paris. Det sker i kølvandet af en analyse fra Bank of America, som har dobbelt opgraderet anbefalingen af aktien fra "underperform" til "køb".
Opjusteringen begrundes med selskabets eksponering mod stigende investeringer i elnettet - og henset til attraktiv værdisætning af aktien i forhold til potentialet. Bankens analytiker George Featherstone mener, at Nexans er den meste direkte vej til at satse på de stigende investeringer i elnettet, og ifølge ham handles aktien med en rabat på 40 pct. i forhold til sektoren.
I bunden dykker SES, der udvikler trådløs telekommunikation, med 15,3 pct. til 15,60 euro på børsen i Paris.
Steve Collar , der er administrerende direktør, vil fratræde sin stilling i slutningen af juni 2023 for at forfølge andre professionelle og personlige udfordringer, oplyser selskabet i en meddelelse.
Der er endnu ikke fundet en ny person til posten, men den nuværende teknologidirektør, Ruy Pinto, vil midlertidigt overtage stillingen.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her