De europæiske aktier endte onsdag i minus, trukket ned af blandt andet regnskabsaktuelle Adidas, der fik tæsk af investorerne.
Samlet set lukkede det brede europæiske aktieindeks Stoxx-600 med et fald på 0,1 pct. i 575,42.
Sportstøjsproducenten Adidas faldt til bunds med 10,6 pct., efter at selskabets topchef i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, udtalte, at nervøse amerikanske detailhandlere bestilte færre produkter, fordi de ventede på påvirkningen fra den amerikanske told.
Bjørn Gulden, topchef hos Adidas, udtalte, at amerikansk told ventes at barbere 120 mio. euro af selskabets driftsoverskud i år, hvor fjerde kvartal ser ud til at blive hårdest ramt, skriver Reuters.
Schweiziske Temenos, der leverer banksoftware, steg med 19,1 pct., efter at selskabet leverede bedre end ventet i tredje kvartal. Derudover hævede selskabet forventningerne til Ebit for året, alt imens jagten efter en ny topchef til selskabet stadig fortsætter, skriver Bloomberg News.
MERCEDES TRÆKKER BILAKTIER I PLUS
På sektorniveau steg bilaktierne med 0,6 pct., trukket i plus af blandt andet Mercedes.
Mercedes-aktien steg med 4,4 pct., efter at selskabet onsdag morgen præsenterede sit regnskab for tredje kvartal.
Mercedes bekræftede her forventningerne til hele året og oplyste samtidig, at man som led i et tidligere annonceret aktietilbagekøb vil begynde tilbagekøb af aktier for 2 mia. euro i de kommende 12 måneder.
Selv om omsætningen faldt med knap 7 pct. og nettooverskuddet også viste et stort fald, var forventningen blandt analytikerne dog et større fald.
I plus var også de europæiske sundhedsaktier, der samlet steg med 0,4 pct.
Den britiske medicinalkæmpe GSK kom bedre ud af tredje kvartal end ventet og opjusterede forventningerne til hele året.
Omsætningen var bedre end ventet, da den blev 8,55 mia. pund mod ventet 8,28 mia. pund.
GSK oplyste også, at koncernen løfter forventningerne til hele året. For hele året venter GSK nu en vækst i det ordinære overskud per aktie på 10-12 pct. mod en tidligere forventning om en vækst i den høje ende af 6-8 pct.
GSK-aktien endte med en stigning på 6,3 pct.
DEUTSCHE BANK MED STÆRKE RESULTATER
Den tyske storbank Deutsche Bank steg med 4,8 pct. onsdag, efter at banken leverede rekordstærke resultater i sit tredje kvartal efter en stærk præstation med handlen af fastforrentede papirer.
Deutsche Banks indtægter voksede i kvartalet til 8,04 mia. euro fra 7,50 mia. euro. Det var over forventningen i markedet på 7,74 mia. euro, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.
- Vi leverede rekordresultater i både tredje kvartal og i de ni første måneder af 2025, siger topchef Christian Sewing i regnskabet.
Banken er på vej mod at opnå sine finansielle mål for 2025 og mod at indfri de langsigtede forventninger om udlodninger til aktionærerne på over 8 mia. euro i perioden 2022-2026.
.\\˙ MarketWire
Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her