Der er grønt, så langt øjet rækker i Europa fredag, hvor håbet om en rentetop i eurozonen og stærke kinesiske nøgletal kan sikre den bedste uge for de europæiske aktier i månedsvis.
Fremgangen følger torsdagens renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Ganske vist blev renten hævet for tiende gang til historiske 4 pct., men det blev samtidig signaleret, at renten nu er, hvor den skal være.
Håbet om en rentetop sender fredag aktierne i vejret. Holder opturen, vil der med et ugeplus på 2,1 pct. være tale om den bedste uge i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks i et halvt år, skriver Reuters.
Stoxx 600 stiger fredag eftermiddag 0,9 pct. I Tyskland stiger DAX-indekset 1,0 pct., i London er der et plus til FTSE 100-indekset på 0,9 pct., mens det franske CAC 40-indeks brager i vejret med 1,6 pct.
Netop det franske eliteindeks nyder fredag godt af stor fremgang til flere luksusaktier som LVMH, Gucci-ejer Kering og L´Oreal. De understøttes af stærke tal for detailsalget i Kina, der i august voksede med 4,6 pct. mod ventet 3,0 pct.
Sektoren for forbrugsgoder stiger mest i Stoxx 600 med 2,7 pct. Her er LVMH blandt højdespringerne med et plus på 3,8 pct. til 771 euro, imens Kering og L´Oreal stiger henholdsvis 2,8 og 2,4 pct. til 473,95 og 411,60 euro.
I den modsatte ende af luksusspektret bakker svenske Hennes & Mauritz efter et skuffende salg i tredje kvartal af 2022/23.
Væksten lød på 6 pct. til 60,90 mia. svenske kr., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde udset sig 64,05 mia. svenske kr.
Det haltende salg skyldes stigende priser på fast fashion-producentens varer, mener RBC-analytiker Richard Chamberlain ifølge Bloomberg News.
Aktien falder 4,5 pct. til 164,22 svenske kr. på børsen i Stockholm.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her