20. dec. 2023 kl. 12:08
111 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Biotekselskab på pinebænken i ellers rolig...

Biotekselskabet Argenx får savet tæt på en tredjedel af markedsværdien onsdag, efter at selskabet har fremlagt et fejlslagent studie med sin eneste lægemiddelkandidat under udvikling.

Dermed indtager selskabet, der er børsnoteret i Bruxelles, med længder bunden i et fladt fælleseuropæisk Stoxx 600-indeks, der ved 12-tiden ligger uændret i 477,10.

Argenx styrtdykker imidlertid med 30 pct. til 292 euro, da biotekselskabet har fremlagt et studie med sin lægemiddelkandidat Vyvgart til behandling af den sjældne hudsygdom pemfigus.

Det er anden gang på mindre end en måned, at Vyvgart fejler i et klinisk studie.

- Det nye tilbageslag sætter spørgsmålstegn ved konceptet om en pipeline baseret på en enkelt pille, skriver finanshuset Oddo BHF i et notat ifølge Bloomberg News.

Børshuset Kempen ser dog stadig muligheder i Vyvgart, hvis midlet kan vise positive resultater i studier mod andre hudsygdomme.

Øverst i Stoxx 600 har det spanske telekommunikationsselskab Telefonica placeret sig, efter at den spanske stat har fremlagt sin plan om at købe op mod 10 pct. i selskabet gennem det statslige investeringsselskab Sepi.

Det sker ifølge Bloomberg News for at forhindre en større ejerpost hos saudiarabiske Saudi Telecom.

Telefonica stiger 3,8 pct. til 3,70 euro på børsen i Madrid.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her