14. maj 2025 kl. 12:11
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Britiske Burberry i hopla mens TUI sendes ...

Der er malet med den røde farve på de europæiske markeder onsdag middag efter fire dages stigning på handelsaftalerne mellem USA og Storbritannien samt USA og Kina. Regnskaberne vælter stadig ind og tager fokus.

Stigningerne startede torsdag, efter at USA´s præsident Donald Trump annoncerede en handelsaftale med Storbritannien, og fortsatte efter at Kina og USA blev enige om en 90-dages pause i de fleste af de toldsatser, de indførte over for hinanden i april.

- Handelsoverskrifterne fortsætter med at bevæge skiven. Vi har haft et meget stærkt opsving og gode nyheder hvad angår nedtrapningen mellem USA og Kina, siger Fiona Cincotta, senior markedsanalytiker hos City Index, til Reuters.

- Vi ser bare en pause, mens investorerne afventer den næste katalysator, mener hun.

Stoxx 600 ligger et godt stykke over niveauet i begyndelsen af april, da Trump lancerede sine globale toldafgifter på handelspartnere, hvilket førte til et udsalg. Men den håndfuld handelsaftaler, der er indgået siden da, har givet anledning til optimisme.

Goldman Sachs har hævet sin 12-måneders prognose for indekset til 570 point fra 520 efter handelsaftalen mellem USA og Kina.

Det brede Stoxx 600-indeks falder 0,2 pct. til 543,6.

BURBERRY I FRONT

Det britiske luksusmærke Burberry oplever svigtende salg, og det kræver besparelser. Derfor lægger selskabet op til at afskedige op mod 1700 ansatte, hvilket svarer til omkring 18 pct. af medarbejderstyrken. Samlet skal der spares omkring 60 mio. pund, skriver Bloomberg News.

Aktien stiger 12,5 pct. onsdag middag.

Danske FLSmidth blander sig i toppen med et plus på 8,7 pct. efter et bedre end ventet regnskab samt en opjustering.

REJSEKONCERN PÅ UDSALG

Modsat dykker rejsekoncernen TUI fælt oven på sit regnskab for sit forskudte andet kvartal, der ifølge analytikere indeholder skuffende signaler om salget af sommerrejser.

Samme tendens til et afdæmpet salg af sommerrejser var også et tema i forbindelse med regnskabet for første kvartal.

Aktien falder 11,2 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her