01. nov. 2024 kl. 12:13
95 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager o...

Det britiske selskab Reckitt Benckiser har klaret frisag i retten, og det får aktien til at brage op fredag.

Selskabet, der blandt andet producerer modermælkserstatning, har været anklaget for at skjule risici ved indtagelse af produktet, men det har en jury nu stemt ned.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed sendes aktien op med 8,8 pct. på den britiske børs, og det er også nok til en placering i toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600. Her er stemningen også god med et samlet plus på 0,7 pct.

- De stærke makrotal fra denne uge vil begynde at slå igennem. Sammen med de overordnet set fine resultater fra techselskaberne i USA bør det give lidt støtte i dag, siger Joachim Klement, strategichef hos Panmure Liberum, ifølge Bloomberg.

Blandt sektorerne er der særligt fremgang til energiaktierne, der løftes efter en stigning i oliepriserne. Det hænger sammen med rygter om, at Iran kan være i gang med at forberede et angreb på Israel fra irakisk territorium over de kommende dage. Sektoren, der rummer navne som Totalenergies, Shell og BP, stiger 1,2 pct.

For det samlede marked er blikket også rettet mod USA, hvor der senere på dagen lander jobtal. Det er det sidste store nøgletal, før amerikanerne tirsdag i næste uge skal vælge Kamala Harris eller Donald Trump som deres næste præsident.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her