04. jul. 2023 kl. 13:27
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Ejendomsaktier lyser op i ellers afdæmpet ...

Der er tirsdag tidligt på eftermiddagen overordnet set meget små udsving på aktiebørserne i Europa, hvor medicinal- og ejendomsaktierne klarer sig pænt og opvejer for fald i sektorerne industri og materialer.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 0,2 pct. højere efter et fald i samme størrelsesorden mandag.

I indekset klarer ejendomssektoren sig bedst med et plus på 2,4 pct. Særligt de svenske ejendomsselskaber Fastighets AB Balder og Castellum gør det godt med plusser på over 5 pct.

En positiv analyse fra DNB af Castellum kan have en positiv afsmitning. Det norske finanshus har nemlig indledt analysedækning af selskabet med anbefalingen "køb".

DNB-analytiker Niklas Wetterling fremhæver, at Castellums 10 mia. svenske kr. store aktiesalg i februar er rettidig og sætter virksomheden "et skridt foran" konkurrenterne.

- Med aktieudvidelsen i bakspejlet, mens nogle branchefæller har deres foran sig, ser vi virksomheden som attraktivt værdsat, skriver Wetterling ifølge Bloomberg News.

På børsen i Frankfurt stiger ejendomsselskaberne Vonovia og LEG Immobilien begge i øvrigt med næsten 4 pct.

I London falder aktien i den britiske supermarkedskæde Sainsbury derimod med 1,5 pct. efter selskabets handelsopdatering for første kvartal af regnskabsåret 2023/24.

Finanshuset Shore Capital betegner ellers handelsopdateringen som meget stærk og fremhæver en positiv volumenudvikling i dagligvaresalget.

For hele regnskabsåret venter Sainsbury dog fortsat en justeret indtjening før skat på 640-700 mio. pund, hvor analytikerprognosen lød på 669,4 mio. pund ifølge Bloomberg News.



.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her