09. okt. 2023 kl. 12:59
189 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Energiaktier løftet af uro i Mellemøsten

De europæiske aktier har mandag vendt morgenens fald til et mindre plus, idet weekendens angreb på Israel har løftet energiaktierne.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger mandag over middag med en lille stigning på 0,03 pct.

Lørdagens angreb på Israel har udløst nye bekymringer om geopolitiske risici, samtidig med at de globale finansmarkeder allerede kæmpede med virkningen af høje renter og en afmatning i Kinas økonomi.

Liberum-strateg Joachim Klement anbefaler ifølge Bloomberg News at holde energiaktier som afdækning i tilfælde af en eventuel optrapning af konflikten, samtidig med at man køber sønderslåede forbrugsaktier.

Hvis konflikten begrænses, bør olieprisstigninger aftage, da ingen olieforsyning er forstyrret, og aktiemarkederne bør komme sig fra de nuværende oversolgte niveauer, vurderer han.

Olieprisen løftes mandag med godt 3 dollar per tønde til 86 dollar per tønde for WTI-olien, hvilket er med til at understøtte energiaktierne.

Britiske BP stiger 2,7 pct., og norske Equinor løftes med 3,8 pct.

Uroen i Mellemøsten giver også øget efterspørgsel efter forsvarsaktier med et plus på 4 pct. til britiske BAE Systems og 4,8 pct. til tyske Rheinmetall.

Shaeffler falder 4 pct. på børen i Frankfurt, efter at den tyske kuglelejekoncern har lagt et bud på 91 euro per aktie eller 3,64 mia. euro for Vitesco Technologies Group, der kan øge tilstedeværelsen inden for udstyr til elbiler.



Vitesco ligger med en stigning på 20,3 pct. i 90,64 euro.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her