10. okt. 2024 kl. 12:51
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: GSK går til vejrs oven på forlig - Unibrew...

Der er en smule pres på de europæiske aktiemarkeder torsdag middag, hvor teknologi- og minesektoren udfordres en smule. Derimod stiger sundhedssektoren med britiske GSK i spidsen oven på et stort milliardforlig i USA. Danske Royal Unibrew gør sig til gengæld skidt bemærket og falder mest i Stoxx 600-regi.

Selve Europa Stoxx 600-indekset ligger ved 12.20-tiden 0,1 pct. lavere.

Der trædes tilsyneladende vande inden eftermiddagens inflationstal fra USA.

Desuden kommer der nyt fra Kina i weekenden, hvor finansministeriet vil komme med detaljer om økonomiske tiltag for at stimulere væksten.

- Markederne er afdæmpede, da det venter med at se, hvad der sker med den amerikanske inflation, og endnu vigtigere, hvad der sker lørdag morgen i Kina, siger Stefan Koopman, markedsøkonom i Rabobank til Reuters.

Helt i toppen af Stoxx 600 stiger Glaxosmithkline med lidt over 5 pct.

Selskabet har indgået et forlig og betaler 2,2 mia. dollar for at lukke omkring 80.000 retssager i USA.

Der er tale om 93 pct. af sagerne omkring halsbrandmidlet Zantac, som er anlagt mod GSK.

Selv om beløbet virker stort, er det "markant lavere", end flere havde ventet, skriver Bloomberg News.

Værst torsdag går det hjemlige Royal Unibrew, der falder 5,5 pct. til 538 kr.

Der er ikke nyt fremme, men Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, peger på, at de børsnoterede virksomheders investor relations-afdelinger i denne tid ofte holder møde med analytikere op til regnskaberne.

- Nogle holder dem drypvist og andre i fællesskab, så der kan komme noget fra den side, vurderer Martin Munk over for MarketWire.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her