02. aug. 2023 kl. 12:02
149 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Humøret i bund på nedgradering af USA - re...

De europæiske investorer er rundtossede og sender aktierne ned, efter USA´s kreditværdighed tirsdag aften fik et hak i tuden af kreditvurderingsbureauet Fitch. Usikkerheden om, hvad det betyder, sender humøret i bund onsdag middag.

- Fitchs nedgradering af USA kan være den første - og vi kan komme til at se, at flere lande følger efter, da høj gæld er et problem for flere. Men lige for USA ser jeg det nu ikke som noget, der får nogen stor betydning for økonomien, siger Alfonso Benito, investeringschef hos Dunas Capital, til Bloomberg News.

Flere analytikere mener da også, at nedgraderingen blot er kosmetisk.

- Det er ren symbolik og reflekterer facts, der allerede er kendt af markedet, siger Andrew Belle, der er chef for Witan Investment trust. Han fortsætter:

- Den amerikanske økonomi udvikler sig bedre end ventet - og bedre end andres.

Ikke desto mindre falder de ledende europæiske aktieindeks i omegnen af 1,5 pct.

REGNSKABERNE PRÆGER FORTSAT

Der er dog også lyspunkter at finde onsdag middagen. Og blandt dem er den britiske husbygger Taylor Wimpey, der er blandt de bedst præsterende aktier i det brede Stoxx 600-indeks, efter at selskabets regnskab for første halvår viser modstandsdygtige priser trods de massive pengepolitiske stramninger og deraf stigende finansieringsomkostninger for boligkøbere og -ejere.

Aktien stiger med 2,9 pct.

Modsat går det for tyske Siemens Healthineers, der i sit tredje kvartal 2022/23 så stigende omkostninger til både forskning og udvikling og til salg og administration, og det var med til at holde begejstringen nede på indtjeningskontoen, som skuffede lidt i forhold til konsensus i markedet.

Siemens Healthineers, der tjener sine penge på medicinsk udstyr, leverede i kvartalet et justeret driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 740 mio. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 781,1 mio. euro.

Aktien falder 7 pct og er helt i bunden af Stoxx 600, der samlet falder 1,3 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her