06. nov. 2023 kl. 12:11
119 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Humøret pakkes væk efter fredagshop - Ryan...

Humøret er lidt nede mandag blandt de europæiske handlere efter en solid sidste uge, der var den bedste uge siden marts målt på indeksstigninger.

Ryanair, der er kendt for at sælge billige flybilletter, er dog blandt de positive islæt, efter meddelelsen om at selskabet vil sende 400 mio. euro tilbage til aktionærerne i form af udbytte. Og at fremtiden byder på udbytteudbetalinger på 25 pct. af nettooverskuddet.

Det oplyser det irske luftfartsselskab i sit regnskab for første halvår af 2023/24, der bød på vækst over hele linjen.

Det er første gang, at irerne udbetaler udbytte til sine aktionærer. Dertil meddeler luftfartsselskabet, at det vil se på muligheden for aktietilbagekøbsprogrammer samt ekstraordinære udbytter.

Aktie stiger 6,3 pct., hvilket er det meste i det bedre europæiske aktieindeks, Stoxx 600, der samlet falder 0,1 pct. ved middagstid efter et ugeplus i sidste uge på mere end 3 pct.

- Mens markederne reviderede deres estimater for, hvornår de amerikanske renter kan begynde at falde, pegede økonomiske data i Storbritannien og Europa på endnu dybere økonomisk utakt, siger Michael Hewson, chefmarkedsanalytiker hos CMC Markets, til Reuters.

Han hentyder til data på erhvervsaktivitet i euroområdet, der viste et fald, hvilket kan tyde på, at der er en voksende chance for en recession i den 20-lande store valutaunion.

Humøret hos aktionærerne i det tyske biotekselskab Evotec, er heller ikke det bedste i middagshandlen.

Biotekaktien ligger i bunden det brede aktieindeks, efter at finanshuset RBC Capital har sænket anbefalingen for aktien til "sektorperformance" fra "outperform".

Den lavere anbefaling skyldes ifølge Bloomberg News usikkerhed om resultaterne på kort sigt, øget konkurrence og en fortsat genopretning efter et cyberangreb i april.

Evotec-aktien falder 5,9 pct. efter medvind de sidste fire handelsdage.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her