Regnskabsmæssig fremgang for fødevaregiganten Nestlé bidrog torsdag til plus for det samlede europæiske aktiemarked, som over de seneste uger har gennemlevet ivrigt skiftende op- og nedture.
Torsdag steg det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,7 pct. til 571,66. Bedre end ventet indtjening fra store amerikanske og europæiske virksomheder hjælper ifølge nyhedsbureauet Reuters til at løfte stemningen efter sidste uges handelsuro mellem USA og Kina.
Mere konkret rettede handlerne torsdag opmærksomheden mod Nestlé, som er verdens største inden for sit felt og kendt for produkter som Néscafe, Maggi-terninger og Kitkat. Den schweiziske mastodont rapporterede et større salg end ventet og varslede nedskæringer på 16.000 ud af 270.000 ansatte.
Den indekstunge aktie steg 9,3 pct.
TYSK I TOPPEN
Tæt på toppen af Stoxx-indekset steg tyske Sartorius 7,7 pct., og datterselskabet Sartorius Stedim Biotech lå helt i top med et plus på 9,7 pct. Producenterne af laboratorieudstyr meldte om en stærk udvikling i tredje kvartal og for årets første ni måneder samlet set. I regnskabet torsdag morgen oppræciseredes Sartorius´ forventninger til hele årets vækst.
Også franske Pernod Ricard lagde kvartalstal frem. Tallene viser, at de kinesiske kunder har holdt sig væk fra koncernens flasker, som også indeholder blandt andet Absolut Vodka, Glenlivet og Kahlúa.
Men Barclays analytiker Laurence Whyatt bemærker, at Pernod fastholder sine forventningerne og regner derfor med, at der er bedre takter på vej i udviklingen i det organiske salg. Han ser dog starten på året som "skuffende". Aktien i Pernod Ricard gik 3,9 pct. frem på børsen i Paris.
Det danske islæt på positivsiden i Stoxx 600-indekset er blandt andet logistikselskabet DSV, som steg 4,0 pct. Aktien fik løftet sin anbefaling til "køb" hos Bank of America. Bavarian Nordic var også med. Aktien steg 4,3 pct. efter forhøjet købstilbud.
PREMIER INN ER OUT
Anderledes uheldig var udviklingen for den britiske hotel- og cafékæde Whitbread, som tabte 10,3 pct. på børsen i London efter tegn på, at koncernen er hårdere ramt af inflation i Storbritannien end ventet.
Whitbread, der blandt andet ejer hotelkæden Premier Inn, sænker forventningerne til sin tyske forretning, der har været ramt af færre store begivenheder - og dermed overnatninger - i andet kvartal i år end sidste år.
FRANSK TILLID
Makropolitisk kunne handlerne torsdag middag konstatere, at Frankrigs premierminister Sébastien Lecornus regering havde overlevet to mistillidsafstemninger i det urohærgede franske parlament, Nationalforsamlingen. Sébastien Lecornu blev udpeget som premierminister 9. september, men trådte tilbage bare 26 dage senere, efter at et flertal i parlamentet udtrykte mistillid til ham og hans regering. Men dagen efter blev han genudnævnt som premierminister.
Det franske CAC40-indeks lukkede torsdag 1,3 pct. højere, mens FTSE 100-indekset i London vandt 0,1 pct., og det tysk DAX-indeks steg 0,4 pct.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her