02. nov. 2023 kl. 12:50
201 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Lavere renter giver fjerde handelsdag på s...

De europæiske aktiemarkeder tager vel imod makroøkonomiske nyheder fra USA onsdag aften, som har foranlediget rentefald i Europa fra handelsstart torsdag morgen.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks stiger torsdag middag 1,5 pct., hovedsagelig som reaktion på at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften fastholdt sin styringsrente og antydede, at en rentetop måske er nået. Yderligere viste det amerikanske finansministeriums estimerede lånebehov sig mindre end ventet, og det betyder, at presset på obligationskurserne ikke bliver så stort som frygtet.

Yderligere lettes rentepresset på de danske aktier af en ventet stigning i den tyske arbejdsløshed til 5,8 pct. i oktober fra 5,7 pct. måneden før.

Selskabsspecifikt tegner handelsdagen sig særligt positivt for schweiziske Adecco, som yder service ved personaleansættelser, og som stiger 12,3 pct. torsdag middag. Det sker efter fremlæggelse af et positivt overraskende kvartalsregnskab.

Også det finske ejendomsselskab Kojamo har lagt positivt overraskende regnskabstal frem med et overskud på 73,8 mio. euro mod et ventet overskud på 72,3 mio. euro ifølge Bloomberg News. Aktien løftes 15,7 pct.

Generelt giver de lavere renter støtte til ejendomsselskaberne, som stiger mest - 6,3 pct. - på sektorbasis i det europæiske indeks.

Omvendt taber Swisscom 5,1 pct., efter at det schweiziske teleselskab har nedjusteret forventningerne til omsætningen i 2023 til 11,0 mia. schweizerfranc fra 11,1-11,20 mia. franc.

Holder det fælleseuropæiske indeks retningen dagen ud, vil der være tale om fjerde handelsdag i træk med plus. Indekset er dermed næsten tilbage i samme niveau som for to uger siden.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her