Det er ikke kun på den hjemlige scene i det danske eliteindeks, at A.P. Møller-Mærsk har den lidet flatterende torsdagstitel: Dagens mest faldende aktie.
Også i det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, ligger den danske rederikoncern i bund med et fald på 15,7 pct., efter et regnskab der skuffede med både prognosen og et stop for køb af egne aktier.
Modsat går det for hollandske Adyen, der laver betalingsløsninger til blandt andet Netflix, efter en bedre end ventet afslutning på 2023. Hollænderne kommer ikke med forventninger til 2024, men analytikerne er nærmest ved at falde over hinanden med lovprisninger og høje forventninger, da andet halvår af 2023 viste en genrejsning af forretningsmodellen.
Adyen stiger 22 pct.
Samlet holder Stoxx 600 lige snuden oven vande med et plus på 0,1 pct. torsdag middag hjulpet godt på vej af stærke resultater fra forbrugsaktier, herunder Unilever. Sektoren stiger 1,1 pct.
Unilever, der blandt andet står bag Frisko, Rexona og Zendium, er kommet med et godkendt regnskab for fjerde kvartal 2023 samt et aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. euro.
- Omkostninger forbundet med inflationen er aftagende, hvilket betyder, at der er mindre at sende videre til forbrugerne, der ellers var begyndt at finde alternativer til Unilevers dyrere produkter, siger Matt Britzman, aktieanalytiker hos Hargreaves Lansdown, til Reuters.
Aktien stiger 2,5 pct.
Tobaksgiganten British American Tobacco ligger 6,6 pct. højere efter at have overgået forventningerne til helårsresultatet.
Modsat falder sundhedssektoren under et med 1,2 pct. i middagshandlen, trukket ned af et fald på 5,8 pct. for Astrazeneca, efter at den britiske medicinalproducent ikke levede op til forventningerne til det kvartalsvise overskud.
Investorer har kigget på kvartalsresultater i Europa såvel som i USA for at vurdere virksomhedernes præstationer i lyset af de høje renter. Data fra LSEG viser ifølge Reuters, at indtjeningen i fjerde kvartal forventes at falde med 7,6 pct. for selskaberne i Stoxx 600 i forhold til forrige år.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her