01. nov. 2023 kl. 14:08
160 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Mindre fremgang efter amerikansk låneplan

De europæiske aktier ligger onsdag med mindre fremgang efter et mindre end ventet lånebehov for det amerikanske finansministerium og forud for aftenens rentemeddelelse fra samme lands centralbank.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger onsdag eftermiddag med et plus på 0,4 pct.

Det amerikanske finansministerium har onsdag eftermiddag præsenteret sin låneplan, hvor refinansiering bliver øget med 9 mia. dollar til 112 mia. dollar, hvilket er lidt under analytikerkonsensus på 114 mia. dollar.

Ud over rentemeldingen fra den amerikanske centralbank kigger investorerne fortsat mod udviklingen i krigen mellem Israel og Hamas og dens indvirkning på oliepriserne.

- Vores kortsigtede udsigter er, at sandsynligheden for en optur ved årets udgang er steget nu på grund af oversolgte forhold samt et forhøjet sats på fald. Oveni får du flere aktietilbagekøb i november og december, siger Ulrich Urbahn, strategichef hos Berenberg, ifølge Bloomberg News.

Ørsted agerer med et fald på 15 pct. bundskraber i Stoxx 600-indekset, efter at energikoncernen har leveret kæmpe underskud i tredje kvartal efter nedskrivninger på hele 28 mia. kr.

Dernæst ligger Skanska med et fald på godt 10 pct., efter at den svenske entreprenør har leveret en meget skuffende indtjeningsudvikling i tredje kvartal.

Det går ikke så godt for Skanska i Norge og Finland, hvor markedsudsigterne for byggeri ses som svage.



I den anden ende af indekset findes blandt andet den britiske tøjforhandler Next, der stiger 3,9 pct. efter den fjerde opjustering på seks måneder.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her