08. maj 2024 kl. 17:55
123 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Rekordlukning efter fire plusdate i træk

Positive regnskaber var igen onsdag med til at trække de europæiske aktier op. Dermed kom den fjerde positive handelsdag i træk målt på den fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks i hus.

Indekset steg 0,3 pct. til rekordhøje 515,72

Især franske aktier var i plus på 0,8 pct. til CAC 40-indekset i Paris, mens FTSE 100-indekset i London og DAX-indekset i Frankfurt steg henholdsvis 0,5 pct. og 0,3 pct.

På indeksniveau klarede industri- og dagligvarer-aktier sig bedst med stigninger på over 1 pct., mens råvare- og ejendomsaktier lå nederst med fald på henholdsvis 0,3 pct. og 0,7 pct.

SIEMENS ENERGY STRYGER TIL TOPS

Blandt onsdagens mere iøjnefaldende regnskaber trådte tyske Siemens Energy frem med et markant plus på 12,8 pct.

Den tyske energikæmpe har fremlagt sit regnskab for andet kvartal, der viste væsentligt bedre takter. For selv om vindmølleforretningen, Siemens Energy, stadig presser indtjeningen med blodrøde tal, står det anderledes positivt til i koncernens gas- og elnetværksforretning. Det har fået Siemens Energy til at opjustere forventningerne til 2024, hvor der nu ventes en vækst i det sammenlignelige salg på 10-12 pct. fra 3-7 pct. og en indtjeningsgrad før særlige poster på mellem minus 1 og plus 1 pct.

Med i toppen af Stoxx 600-indekset var også verdens største bryggeri, belgiske Anheuser-Bush Inbev med et plus på 4,0 pct. som kvittering for et kvartalsoverskud, der slog forventningerne, og som giver bryggeriet anledning til at bekræfte forventningerne for 2024.

Den tyske producent af sportstøj Puma steg 10,9 pct. efter et regnskab med bedre end ventet bruttomargin og bekræftelse af forventningerne. Overskuddet blev 87,3 mio. euro mod analytikernes forventning om 80,1 mio. euro.

Negativt udviklede handlen sig for finske Kojamo, som benyttede et lidt skuffende kvartalsregnskab til at indsnævre forventningerne for hele 2024 til omsætningsvæksten til 4-7 pct. fra 4-8 pct. Ejendomsaktien faldt 6,2 pct.

Det østrigske forsyningsselskab Verbund rapporterede et fald på 3,2 pct. i nettooverskuddet til 506 mio. euro forårsaget af lavere energipriser i første kvartal. Aktien tabte 4,1 pct.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her