19. okt. 2023 kl. 13:28
152 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Ringe regnskaber, uro og renter presser bø...

Geopolitiske spændinger, stigende renter og ringe regnskaber trykker humøret på de europæiske aktiebørser, hvor det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks torsdag først på eftermiddagen taber 0,5 pct.

Den geopolitiske uro udspringer fra antiisraelske demonstrationer i Mellemøsten, mens den toneangivende amerikanske tiårige rente har nået 4,96 pct., som er det højeste niveau siden 2007. Rentestigningen reflekterer, at markedet har øget forventningerne til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil hæve styringsrenten endnu en gang i år.

Dermed ser det ud til, at de europæiske aktier samlet set vil fortsætte den negative trend fra de to forudgående handelsdage. Onsdag tabte Stoxx 600-indekset 1,1 pct.

Mere malurt i bægeret drypper fra negativ modtagelse af regnskabet fra blandt andet Nestlé. Den schweiziske dagligvarekæmpe har rapporteret et skuffende fald i omsætningen i årets første ni måneder på 0,4 pct. trods prisstigninger på 8,4 pct. Aktien falder 2,1 pct.

Heller ikke medicinalkoncernen Roche - ligeledes schweizisk - kunne leve op til forventningerne med et salg på 14,27 mia. schweizerfranc i tredje kvartal. Aktien taber 4,7 pct.

Omvendt er der plusser til den tyske it-koncern SAP og til den franske spriritusproducent Pernod Richard efter fremlagte regnskaber.

SAP´s aktie stiger 4,5 pct. efter et stærkt regnskab, der især var drevet af selskabets cloud-forretning. Omsætningen i tredje kvartal var 7,74 mia. euro mod ventede 7,73 mia. euro. Her udgjorde indtægter fra cloud-forrentningen 3,47 mia. euro, svarende til en stigning på 23 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet 3,53 mia. euro.

Pernod Richard stiger 4,1 pct. i Paris trods et svagt kvartalsregnskab, som imidlertid forholder sig positivt i forhold til udviklingen i Kina. Omsætningen faldt 8 pct. Men Pernod Richard fastholder forventningerne.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her