11. jul. 2023 kl. 12:01
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Rockwool-konkurrent topper i positivt Europa

Der er irsk helt i toppen blandt de godt 350 aktier, der stiger i det brede europæiske Stoxx 600-indeks. Den irske Rockwool-konkurrent Kingspan troner.

Indekset stiger 0,3 pct. til 449,65, mens de ledende indeks Frankfurt, Paris og London ligger blandet. Der er stigninger til de franske og tyske aktier på 0,1-0,5 pct., mens aktierne i Storbritannien ligger med fald på 0,4 pct.

Kingspan stiger 13,4 pct. til 65 euro på børsen i Dublin efter at have leveret en opløftende markedsopdatering for første halvår. Den næststørste stigning er på godt 4 pct. og tilfalder det tyske biotekselskab Evotec. Bristol Myers Squibb har udnyttet en option med selskabet om en eksklusiv licensaftale. Det giver tyskerne 40 mio. dollar

Kingspan venter et rekordoverskud i første halvår på 435 mio. euro, hvilket er en spids over de 434 mio. euro, der blev tjent i første halvår sidste år.

Selskabet er "overordnet gunstigt positioneret", da den går ind i tredje kvartal, med en opmuntrende pipeline, skriver byggematerialekoncernen.

Koncernen, der ud over isolering også laver facadeplader og tagplader, fremhæver den store forskel på udviklingen i de forskellige markeder og kategorier, hvor Amerika overgår aktiviteten i Europa og løsninger til ultra energieffektivitet.

- Boligsektoren verden over er nedtrykt i et højere rentemiljø, selv om det underliggende behov for boliger forekommer stærkt på de fleste markeder, skriver Kingspan.

Finanshuset Morgan Stanley lægger vægt på kommentaren om solid efterspørgsel på nogle markeder samt ledelsens melding om margin-medvind, når lagernedbringelsen nærmer sig sin afslutning.

I Danmark ligger Rockwool i toppen af C25 efter den irske melding. Aktien stiger 3,5 pct. til 1709 kr. Rockwool leverede i sidste uge en opjustering af sin driftsmarginprognose og enkelte foreløbige tal for andet kvartal.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her