De europæiske aktier faldt mandag for tredje handelsdag i streg, hvor investorerne særligt havde fokus rettet længere frem mod blandt andet amerikanske nøgletal efter genåbningen af de føderale regeringsaktiviteter.
Derudover var fokus også på onsdagens regnskab fra Nvidia, der kan sætte stemningen for techaktierne.
Samlet dykkede det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,5 pct. mandag.
I fokus mandag var blandt andet svenske Saab i kølvandet af, at koncernen har fået en kontrakt med Colombia på 17 Gripen-fly.
Derudover har Morgan Stanleys strateger hævet målet for europæiske large cap-aktier. De venter, at europæiske aktier vil få et løft fra det optimistiske amerikanske marked.
Strategerne har hævet målet for MSCI Europe Large Cap-indekset ved udgangen af 2026 til 2430 point fra 2250 point, skriver Bloomberg News. Det nye mål indikerer et potentiale på 5,5 pct. i forhold til fredagens lukkekurs i 2303 point samt 10 pct. inklusive udbytter og aktietilbagekøb.
- Vi forventer, at EU-aktier vil blive trukket ind i slipstrømmen af en bredere amerikansk genopretning i 2026 på trods af fortsatte indenlandske finanspolitiske udfordringer og strukturelt stigende konkurrence fra Kina, skriver strategiteamet ledet af Marina Zavolock.
SAAB I TOP EFTER MILLIARDAFTALE
SAAB-aktien steg mandag med 2,5 pct. til 538,50 svenske kr.
Kontrakten med Colombia på 17 Gripen-fly har en værdi af 3,1 mia. euro svarende til mere end 23 mia. kr., og de første fly vil blive leveret fra næste år og frem til 2032, oplyser Saab.
To af flyene er tosæders træningsfly - i resten er der kun plads til piloten, skriver Bloomberg News.
Den nye ordre bygger oven på sidste uges ordre på blandt andet rekylfrie rifler til Danmark samt elektroniske sensorsystemer bestilt af franske Airbus.
Finanshuset DNB Carnegie noterer sig, at Colombia-kontrakten er "klart positiv," og tilføjer, at aftalen "forstærker, hvad vi tror vil blive Saabs stærkeste kvartal nogensinde for ordreindgang."
Derudover var aktien i Siemens Energy for anden handelsdag i træk på den grønne gren mandag, hvor Grupo Santander har løftet sin anbefaling af aktien til "outperform" fra "neutral" oven på torsdag aftens foreløbige regnskab for fjerde kvartal 2024/25.
Fredag steg aktien med 9,4 pct., og den fortsatte mandag op med 3,1 pct. til 113,88 euro.
DEUTSCHE BANK INVESTORDAG
Modsat Saab faldt Deutsche Bank på børsen i Frankfurt mandag med 3,4 pct. til 30,79 euro.
Mandag har den tyske storbank afholdt investordag og blandt andet fremlagt, at den vil udvide formueforvaltningen med op mod 250 nye ansatte på tværs af Europa, Mellemøsten og Asien.
De fleste nye ansatte ventes at starte i 2026, fortæller Claudio de Sanctis, der er chef for Deutsche Banks private banking-forretning. De mange ansættelser ventes at koste 300 mio. euro fordelt på personale og ny teknologi over de kommende tre år.
På investordagen har Deutsche Bank dertil fremlagt sine langsigtede mål frem til og med 2028. Her venter banken at realisere en egenkapitalforrentning på over 13 pct. og at udlodde 60 pct. af overskuddet fra 2026.
Målet for private banking-forretningen er at øge indtægterne med mere end de 5-6 pct., som forretningen hidtil har præsteret.
FOKUS PÅ AMERIKANSKE NØGLETAL
Investorerne har i denne uge fokus rettet særligt mod USA, hvor der igen er nøgletal på menuen, der krydres med et Nvidia-regnskab efter amerikansk børslukning onsdag.
- Nvidias tal vil blive fulgt nøje, men udtalelserne om virksomhedens fremtidsudsigter vil være vigtigere, i betragtning af de seneste bekymringer om sektoren, udtaler Guillermo Hernandez Sampera, der er handelschef hos kapitalforvalteren MPPM.
Af relevante nøgletal er blandt andet jobrapporten for september, der udgives på torsdag kl. 14.30.
.\\˙ MarketWire
Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her