21. aug. 2025 kl. 17:56
66 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Små udsving i afventende marked forud for ...

Der var torsdag generelt små indeksudsving på de europæiske aktiebørser forud for den amerikanske centralbanks årlige konference i Jackson Hole, hvor hovedbegivenheden formentlig bliver fredagens tale af Federal Reserve-chef Jerome Powell.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte torsdag næsten uændret.

- Folk sidder på hænderne, siger chef for makrostrategi for EMEA hos State Street Markets Tim Graf til Reuters forud for Jackson Hole-mødet - og det næste rentemøde i Federal Reserve i september.

- Det er nu, man skal sende budskabet, hvis man vil lempe, at det er på vej. Men jeg kan også se dem sige, at vi ikke kender den fulde effekt af tolden, og at inflationspresset stadig ikke er helt ude af økonomien og er lidt mere afbalanceret, siger han.

Den britiske detailkæde WH Smith oplevede en historisk nedtur på børsen i London med et fald på 42 pct. Det sker efter konstaterede fejl i regnskaberne.

En gennemgang har afsløret en overvurdering på ca. 30 mio. pund i det forventede overskud for den nordamerikanske forretning i regnskabsåret, der sluttede den 31. august. Det skyldes, at indtægter fra leverandører blev bogført tidligere end forventet.

Omfanget af det regnskabsmæssige fejlskud betegner finanshuset Goodbody som "ret chokerende". Revisionen medfører, at WH Smith nedjusterer sin overskudsprognose i den nordamerikanske forretning til 25 mio. pund fra tidligere 55 mio. pund.

Det hollandske forsikringsselskab Aegon steg omvendt 7,6 pct. til et tiårigt højdepunkt efter et opløftende regnskab krydret med planer om en fordobling af sit aktietilbagekøbsprogram til 400 mio. euro.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her