09. jan. 2024 kl. 12:05
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Spansk farmaselskab bunder efter anklager ...

En let negativ stemning præger det europæiske aktiemarked tirsdag, hvor usikkerhed om de pengepolitiske beslutninger i Den Europæiske Centralbank, ECB, særligt gør ondt på teknologi- og finansaktierne.

Det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 falder tirsdag eftermiddag 0,2 pct. til 477,45. På sektorbasis bakker teknologi- og finansaktierne med henholdsvis 0,8 pog 0,6 pct.

- Den lette del af nedbringelsen af inflationen er bag os nu. Det bliver sværere at gå fra det nuværende niveau til målet på 2 pct. i ECB, siger Roland Kaloyan, der er europæiske aktiestrateg i Société Générale, ifølge Reuters.

- Der lurer stadig nogle inflationære kræfter - særligt på jobmarkedet og lønvækst, der fortsat kan understøtte inflationen igennem 2024 i Europa, fortsætter han.

Særligt voldsomt går det aktien i spanske Grifols tirsdag, da selskabet har fået kappet mere end en fjerdedel af markedsværdien, efter at analyse- og shortsellingselskabet Gotham City Research har anklaget den farmaceutiske koncern for at "fuske" med tallene.

I en 70-siders rapport har Gotham Citys chefer Daniel Yu og Cyrus de Weck anklaget Grifols for kunstigt at have nedbragt sin finansielle gearing og overvurderet sit overskud.

Grifols afviser beskyldningerne, der bygger på "falsk information og spekulationer". Aktien sendes ikke desto mindre ned med 27,6 pct. til 10,31 euro på børsen i Madrid.

I den modsatte ende af Stoxx 600 tårner den franske NKT-konkurrent Nexans, der af børshuset Berenberg har fået indledt dækningen med anbefalingen "køb", da selskabet står til at drage fordel af en igangværende tendens til elektrificering.

Aktien stiger 3,4 pct. til 77,70 euro på børsen i Paris.



.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her