09. feb. 2024 kl. 17:48
195 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Stigninger forduftede trods solide plusser...

De europæiske aktiebørser havde kurs mod en positiv afslutning på ugen, men i de sidste timer frem mod børslukketid tog markedet en negativ drejning.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte fredag dermed 0,1 pct. lavere i 484,83, men for ugen blev det dog til et spinkelt plus fra niveauet 483,93.

Sektoren føde- og drikkevarer trak ned med et fald på 1,8 pct., og der var fald i 338 af de 600 aktier, mens 254 steg, fremgår det af Bloomberg News.

Danske Coloplast var med helt i toppen af indekset med en stigning på 9,7 pct. på børsen i København efter et godt kvartalsregnskab.

- Aktien bliver ekstraordinært belønnet, men der er også nogle gode takter. Coloplast-aktien har været lidt presset kursmæssigt, så jeg tror også, at der er lidt lettelse i tallene, siger Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, til MarketWire.

Der var dog fransk helt på toppen i Stoxx 600 i form af spilproducenten Ubisoft, efter at selskabet kom med regnskab for tredje kvartal.

Her hæftede investorerne sig særligt ved en opløftende kommentar om fjerde kvartal, nemlig:

- Nettobestillingerne for fjerde kvartal forventes at stige kraftigt, hvilket vil føre til rekordstore årlige nettobestillinger.

Aktien bragede i vejret med 13,8 pct.

Ligeledes franske L´Oreal faldt derimod 7,6 pct. efter kosmetikgruppens regnskab for fjerde kvartal. Salgsvæksten i kvartalet nåede op på 6,9 pct., hvilket var markant dårligere end konsensusestimatet på 9,6 pct.

- I perioden var det især udviklingen i selskabets "Consumer Products", som skuffede, ligesom faldet i Asien på 6,2 pct., skriver Sydbank i en kommentar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her