27. maj 2024 kl. 13:38
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Stille start på inflationstung uge

De europæiske aktier ligger mandag med en lille fremgang på en dag med lav aktivitet som følge af lukkedage i London og New York.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger mandag eftermiddag med en stigning på 0,1 pct.

Denne uge bliver tung på inflationstal, idet der både leveres foreløbige tal for forbrugerpriserne i en række af de største eurozonelande samt den samlede opgørelse for hele eurozonen.

Inflationsudsigterne er især vigtige for renteudviklingen, hvor ECB´s cheføkonom Philip Lane over for Financial Times har fremhævet, at centralbanken er på vej med en rentenedsættelse på rentemødet i næste uge, men at den videre færd er mere uklar.

- Den europæiske inflation er tilbage, selv om stigningen i maj kan være midlertidig, skriver Credit Agricole-strateger ledet af Jean-François Paren ifølge Bloomberg News.

- Dette sætter ikke spørgsmålstegn ved rentenedsættelsen i juni, men tilføjer usikkerhed om yderligere nedsættelser senere, fortsætter strategerne.



Sidst på ugen fortsætter rækken af inflationstal med den amerikanske PCE-kernedeflator. der er centralbankens foretrukne inflationsmål.

Blandt de største bevægelser i mandagens aktiemarked kan nævnes en fremgang på 4,5 pct. for Alstom, der bliver løftet på et aktiesalg på 1 mia. euro, som den franske togproducent har gennemført for at nedbringe sin gæld.

Bakkafrost falder 1,8 pct. på børsen i Oslo, efter at den færøske lakseopdrætter har fundet den smitsomme lakseanæmivirus på to af sine opdrætssteder.









.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her