06. jul. 2023 kl. 12:26
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Svensk spiludvikler straffes for aktiesalg...

Spiludvikleren Embracer får torsdag en over nakken, efter at det svenske selskab har udbudt nye aktier til en rabat på over 9 pct.

Beslutningen om at rejse kapital rammer et i forvejen surt Stoxx 600, der torsdag ved 12-tiden dratter 1,1 pct. med fald i 540 af indeksets i alt 600 aktier.

Stemningen presses af referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvori det fremgik, at centralbankcheferne i det pengepolitiske udvalg, FOMC, ikke var enige om pengepolitikken i juni.

Hvor markedet havde håbet på, at centralbanken blot havde et enkelt renteløft tilbage i ærmet, indstiller man sig nu, at Federal Reserve ligesom Den Europæiske Centralbank, ECB, vil stramme renteskruen flere gange endnu.

- Markedet havde håbet, at det kunne nøjes med ét løft på 25 basispoint i juli, men nu er der en reel frygt for, at det kan få mindst to og måske tre, før de høgeagtige FOMC-medlemmer tror på, at inflationen endelig vil aftage, siger Stuart Cole, der er chefmakroøkonom i Equiti Capital, til Reuters.

- Nu er spændet mellem de to hovedcentralbanker mindre end for to måneder siden, eftersom Federal Reserve er gået mere i retning af ECB.

EMBRACER MERE END DECIMERES

Den svenske spiludvikler Embracer brager torsdag ned med 11,9 pct. til 24,27 svenske kr., efter at selskabet har udbudt 80 mio. B-aktier til 25 svenske kr. per aktie. Det svarer til en rabat på 9,2 pct. i forhold til slutkursen onsdag.

2023 har i forvejen været et hårdt år for aktien, hvis kurs er blevet tæt på halveret siden nytår.

Provenuet på 2 mia. svenske kr. skal anvendes til at styrke kapitalgrundlaget i spiludvikleren, forbedre de finansielle omkostninger og operationelle handlemuligheder, skriver selskabet.

Embracer ejer blandt andet Tomb Raider- og Duke Nukem-franchiserne

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her