18. nov. 2025 kl. 16:16
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europæisk bankindeks i største fald siden april

Bankaktierne i Europa klarer sig særligt dårligt i et bredt faldende marked tirsdag.

Det samlede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 16-tiden 1,7 pct. lavere i 562,10 efter fald i alle 20 underkategorier. Det er fjerde dag i træk med fald i indekset, som inden nedturen onsdag i sidste uge havde sat lukkerekord i 584,23.

Bankindekset i Stoxx 600 falder mest med 3,2 pct., hvilket er et største fald siden april. Underindekset består af 53 banker, og alle bakker på børsen tirsdag. Værst går det for de tyske storbanker Commerzbank og Deutsche Bank med fald på 4-5 pct.

- Det ser rødt ud. Lad os sige det sådan. Det hele er lidt under pres, efter at aktierne i USA kom godt ned i går. Så den nervøse stemning fra USA har spredt sig ind over Europa og Danmark, hvilket blandt andet sker op til Nvidias regnskab onsdag, sagde Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, tidligere på dagen til MarketWire.

I København falder C25-indekset også for fjerde dag i træk - med 2,1 pct. til 1677,89. Indekset havde inden da ellers nærmet sig status quo for året, men nu er indekset nede med 5,6 pct. for året.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her