21. nov. 2025 kl. 11:32
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europæiske chipaktier ryger med i Nvidia-nedtur

De store europæiske chipproducenter falder over en bred kam fredag, efter at Nvidia torsdag vendte rundt og dykkede på trods af et bedre end ventet regnskab aftenen forinden.

Det har genantændt bekymringerne om en boble i aktier relateret til kunstig intelligens, AI, hvilket rammer bredt på det europæiske aktiemarked fredag og ikke mindst hos de selskaber, som producerer halvledere og chips til AI-løsninger.

Nedturen mærkes særligt i Holland, som råder over nogle af kontinentets største chip- og halvlederproducenter.

ASML, som er Hollands mest værdifulde selskab, dykker fredag med 6,6 pct., mens kollegaerne fra ASM International tager samme tur med et minus på 6,3 pct. Værst går det dog BE Semiconductor, der går tilbage med 7 pct.

Hos tyske Infineon falder aktien 3,5 pct., mens fransk-italienske STMicro ligger med et minus på 2,1 pct.

Nvidia, som både kom bedre end ventet gennem det forgangne tredje kvartal og leverede forventninger over analytikernes bud for nuværende fjerde kvartal, startede ellers torsdagen ud med et hop på 5 pct., men da handelsdagen var slut, lød facit på minus 3,2 pct.

I formarkedet fredag falder chipaktien yderligere 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her