01. sep. 2025 kl. 15:15
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europæiske forsvarsaktier sendes i vejret efter nye udtal...

De europæiske forsvarsaktier stiger mandag. Det sker efter EU´s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i et interview med Financial Times har udtalt, at Europa har en "ret præcis plan" for potentielle militære udstationeringer i Ukraine som led i sikkerhedsgarantier på den anden side af en eventuel fredsaftale.

Det skriver Bloomberg News.

Tyske Renk Group og Rheinmetall stiger med henholdsvis 5,2 pct. og 3,3 pct., og er med i toppen i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Italienske Leonardo stiger med 3,5 pct.

I interviewet fortæller Ursula von der Leyen, at der er en klar køreplan, og at de har en aftale med den amerikanske regering. Kommissionsformanden understreger, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har bekræftet, at der vil være en "amerikansk tilstedeværelse som del af sikkerhedsnetværket".

- Det var meget klart og blev gentagne gange bekræftet, siger hun til Financial Times.

Ukraine har krævet konkrete sikkerhedsgarantier fra landets vestlige støtter, herunder tropper på jorden, som en del af en fredsaftale med Rusland.

Ursula von der Leyen påpeger i interviewet, at Kyiv efter en eventuel fredsaftale vil have brug for et stort antal soldater og moderne udstyr. Her er det helt sikkert, at "EU bliver nødt til at bidrage". Kommissionens arbejde er her essentielt for at gøre det muligt for medlemsstaterne at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.

- Krigsførelsens karakter har ændret sig fuldstændigt, udtaler Ursula von der Leyen og henviser ifølge Financial Times til behovet for, at EU´s militært investerer i droner, luft- og missilforsvar blandt mere.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her