13. feb. 2025 kl. 10:30
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europæiske naturgaspriser falder for tredje dag i træk

Efter at naturgaspriserne i starten af ugen nåede op i det højeste niveau i to år, har de seneste tre dage budt på faldende priser.

Mulig velvilje fra både russisk og ukrainsk side til at finde et kompromis om fred har sat gang i spekulationerne om, at der snart måske igen kan blive åbnet for gasstrømmene fra Rusland.

Det lægger pres på gaspriserne i torsdagens marked.

Prisen på den toneangivende hollandske gasfuture er torsdag formiddag faldet 5,3 pct. til i 52,70 euro per megawatt-time, efter at den mandag ramte en toårstop på 59,39 euro.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har både haft samtaler med den russiske præsident, Vladimir Putin, og Ukraines Volodymyr Zelenskyj i forhold til at at indlede fredsforhandlinger.

Og umiddelbart har reaktionerne fra både Putin og Zelenskyj været positive i forhold til at indlede drøftelser om fred.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her