26. jun. 2023 kl. 17:52
22 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Bachem og Siemens Energy tabte i rødt Europa

Biotekselskabet Bachems blev sendt til bunds i Europa mandag, hvor aktien endte i bunden af det fælleseuropæiske Stoxx 600 indeks, der samlet faldt 0,1 pct. efter en dag i rødt.

Aktien smed 5,5 pct. til 75,60 schweizerfranc på børsen i Schweiz, efter at Citi har startet dækning af selskabet med anbefalingen "sælg". Kursmålet blev sat til 74 schweizerfranc.

Siemens Energys aktie blev også sendt ned på det det europæiske marked mandag, hvor aktien fortsatte nedturen fra fredag.

Selskabet led fredag en hård skæbne på aktiemarkedet i forbindelse med, at forventningerne til indtjeningen i indeværende regnskabsår blev suspenderet, og det har efterfølgende fået analytikerne til at se nærmere på selskabet. Citi har nedgraderet til "neutral" fra "køb", og Jefferies siger "hold" mod før "køb".

Flere af dem har sænket deres anbefaling efter meldingen og det markante kursfald på 37,3 pct. fredag. Mandag tog aktien endnu et - dog mere beskedent dyk - på 2,3 pct. til 14,31 euro.

Den tyske Vestas-konkurrent suspenderede i sidste uge sin prognose med henvisning til fortsatte problemer i vindmølleforretningen Siemens Gamesa.

Øverst i indekset var der medvind til leveringstjenesten Delivery Hero, der hentede 5,3 pct. til 36,29 euro uden selskabsspecifikke nyheder fremme.

Fordelt på de enkelte lande faldt FTSE 100-indekset i London 0,2 pct., mens det tyske DAX-indeks smed 0,1 pct. I Frankrig steg CAC 40-indekset 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her