Bankaktierne stod hårdt for skud i Europa fredag, hvor finanspapirerne trak hele markedet med ned, så investorerne de fleste steder haltede ind i weekenden.
Baggrunden var torsdagens melding om knas med kreditterne hos enkelte kunder i to regionale banker i USA.
Det har skabt nervøsitet for den generelle sundhedstilstand i banksektoren i USA, fordi investorerne fortsat har i relativt frisk hukommelse, at det hurtigt kan gå galt, hvis det først kommer ud af kontrol.
I 2023 måtte fire amerikanske banker nemlig lukke og slukke, da kraftige rentestigninger udhulede kursværdien af deres store obligationsbeholdninger, og da en lang række kunder derefter hævede alle indeståender i bankerne, løb de tør for kontanter.
Banksektoren under det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt fredag med 2,4 pct., men en overgang var faldet på over 3 pct.
Samlet faldt indekset med 0,9 pct.
Det tyske DAX-indeks faldt samtidig med 1,8 pct., CAC 40 i Paris satte sig 0,1 pct., og FTSE 100 i London gik 0,9 pct. tilbage.
I Italien, hvor der også er mange banker blandt de største aktier, faldt FTSE MIB-indekset med 1,4 pct.
TRE KRAK PÅ FÅ DAGE I 2023
Blandt enkeltaktierne faldt Banco de Sabadell med 6,7 pct. til 3,01 euro, og den tyske storbank Deutsche Bank gik 6,1 pct. tilbage til 28,65 euro.
Også britiske Barclays, franske Société Générale og spanske Banco Santander blandede sig blandt de mest faldende navne i sektoren.
Dermed ramte usikkerheden ganske bredt, og det kan måske også hænge sammen med, at bankaktierne generelt har klaret sig rigtig godt i 2025.
Derfor spøger 2023-historien naturligvis, fordi det dengang gik meget hurtigt med derouten, da først problemerne så dagens lys.
I marts det år måtte Silicon Valley Bank og kryptobanken Silvergate Bank samt Signature Bank opgive at fortsætte deres bankvirksomhed.
Silvergates afvikling blev besluttet af ejerne selv, mens Silicon Valley Bank og Signature Bank begge blev overtaget af de amerikanske bankmyndigheder.
Sidenhen blev også First Republic Bank overtaget af bankmyndighederne efter et kollaps og hurtigt videresolgt til storbanken JPMorgan Chase.
Historien kommer også ubelejligt, da der netop i denne uge ellers har været tale om mindre regulering af de europæiske banker - et varmt ønske fra Tysklands kansler, Friedrich Merz - for at skabe bedre vækst i den lidt skrantende økonomi i eurozonen.
Risikoen vurderes af hollandske ING dog at være lidt mindre denne gang.
- I modsætning til i 2023 synes risici denne gang at være mere isolerede, men de kan bidrage til en fortælling om, at det amerikanske erhvervsklima og kreditkvaliteten er i en dårligere tilstand, end hvad data antyder, siger strateg Francesco Pesole fra ING til nyhedsbureauet Reuters.
ESSILORLUXOTTICA BRAGEDE FREM EFTER STÆRKE SALGSTAL
Positive indslag var der dog også fredag, og det gjaldt i særlig grad den fransk-italienske brillemager Essilorluxottica, der steg med hele 12,7 pct. til 311,60 euro.
Det var i øvrigt rekord for aktien.
I tredje kvartal havde selskabet særligt gavn af salget af smartbriller, der er udviklet i samarbejde med den amerikanske teknologikæmpe Meta Platforms.
Hos RBC Capital Markets kalder analytikerne ifølge Bloomberg News kvartalet for "meget stærkt," mens Jefferies peger på, at Essilorluxottica har "smadret forventningerne" med regnskabet for tredje kvartal.
Omsætningen hos optikerkæden steg i perioden med 11,7 pct. i faste valutakurser og endte på 6,87 mia. euro. Analytikerne havde ventet en vækst på 8,5 pct. i faste valutakurser og en rapporteret omsætning på 6,75 mia. euro.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk
Baggrunden var torsdagens melding om knas med kreditterne hos enkelte kunder i to regionale banker i USA.
Det har skabt nervøsitet for den generelle sundhedstilstand i banksektoren i USA, fordi investorerne fortsat har i relativt frisk hukommelse, at det hurtigt kan gå galt, hvis det først kommer ud af kontrol.
I 2023 måtte fire amerikanske banker nemlig lukke og slukke, da kraftige rentestigninger udhulede kursværdien af deres store obligationsbeholdninger, og da en lang række kunder derefter hævede alle indeståender i bankerne, løb de tør for kontanter.
Banksektoren under det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt fredag med 2,4 pct., men en overgang var faldet på over 3 pct.
Samlet faldt indekset med 0,9 pct.
Det tyske DAX-indeks faldt samtidig med 1,8 pct., CAC 40 i Paris satte sig 0,1 pct., og FTSE 100 i London gik 0,9 pct. tilbage.
I Italien, hvor der også er mange banker blandt de største aktier, faldt FTSE MIB-indekset med 1,4 pct.
TRE KRAK PÅ FÅ DAGE I 2023
Blandt enkeltaktierne faldt Banco de Sabadell med 6,7 pct. til 3,01 euro, og den tyske storbank Deutsche Bank gik 6,1 pct. tilbage til 28,65 euro.
Også britiske Barclays, franske Société Générale og spanske Banco Santander blandede sig blandt de mest faldende navne i sektoren.
Dermed ramte usikkerheden ganske bredt, og det kan måske også hænge sammen med, at bankaktierne generelt har klaret sig rigtig godt i 2025.
Derfor spøger 2023-historien naturligvis, fordi det dengang gik meget hurtigt med derouten, da først problemerne så dagens lys.
I marts det år måtte Silicon Valley Bank og kryptobanken Silvergate Bank samt Signature Bank opgive at fortsætte deres bankvirksomhed.
Silvergates afvikling blev besluttet af ejerne selv, mens Silicon Valley Bank og Signature Bank begge blev overtaget af de amerikanske bankmyndigheder.
Sidenhen blev også First Republic Bank overtaget af bankmyndighederne efter et kollaps og hurtigt videresolgt til storbanken JPMorgan Chase.
Historien kommer også ubelejligt, da der netop i denne uge ellers har været tale om mindre regulering af de europæiske banker - et varmt ønske fra Tysklands kansler, Friedrich Merz - for at skabe bedre vækst i den lidt skrantende økonomi i eurozonen.
Risikoen vurderes af hollandske ING dog at være lidt mindre denne gang.
- I modsætning til i 2023 synes risici denne gang at være mere isolerede, men de kan bidrage til en fortælling om, at det amerikanske erhvervsklima og kreditkvaliteten er i en dårligere tilstand, end hvad data antyder, siger strateg Francesco Pesole fra ING til nyhedsbureauet Reuters.
ESSILORLUXOTTICA BRAGEDE FREM EFTER STÆRKE SALGSTAL
Positive indslag var der dog også fredag, og det gjaldt i særlig grad den fransk-italienske brillemager Essilorluxottica, der steg med hele 12,7 pct. til 311,60 euro.
Det var i øvrigt rekord for aktien.
I tredje kvartal havde selskabet særligt gavn af salget af smartbriller, der er udviklet i samarbejde med den amerikanske teknologikæmpe Meta Platforms.
Hos RBC Capital Markets kalder analytikerne ifølge Bloomberg News kvartalet for "meget stærkt," mens Jefferies peger på, at Essilorluxottica har "smadret forventningerne" med regnskabet for tredje kvartal.
Omsætningen hos optikerkæden steg i perioden med 11,7 pct. i faste valutakurser og endte på 6,87 mia. euro. Analytikerne havde ventet en vækst på 8,5 pct. i faste valutakurser og en rapporteret omsætning på 6,75 mia. euro.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk
Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her