09. jul. 2025 kl. 17:54
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Brillemager toppede grønne markeder - DAX...

Den fransk-italienske brillemager Essilorluxottica havde en suveræn onsdag efter en milliardinvestering fra Facebook-ejeren Meta Platforms.

Stemningen var da også god i Europa onsdag, hvor det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 steg 0,8 pct., og det tyske DAX-indeks øgede 1,4 pct. til rekordindekset 24.549,56.

Den gode stemning herskede, på trods af at USA´s præsident, Donald Trump, tirsdag føg om sig med told på medicinalvarer og kobber, samtidig med at en handelsaftale mellem EU og USA endnu udestår.

Onsdag kunne EU-Kommissionens chefforhandler for aftalen, Maros Sefkovic, dog meddele, at der formentlig kan nås en aftale "inden for de kommende dage".

I bunden af Stoxx 600 havde britiske WPP noget af helvedesdag, da en nedjustering sendte aktien i laveste niveau i mere end 16 år.

META INVESTERER I ESSILORLUXOTTICA

Verdens største brilleproducent, Essilorluxottica, har fået Facebook-ejeren Meta Platforms som minoritetsaktionær, efter at det amerikanske teknologiselskab har investeret omkring 3 mia. euro, eller hvad der svarer til cirka 22 mia. kr., i selskabet.

Sammen vil selskaberne arbejde på at udvikle smartbriller, hvor kunstig intelligens kan inkorporeres.

Essilorluxoticca steg 5,6 pct. til 252,90 euro.

Dybt i den anden ende af Stoxx 600 endte den britiske reklamevirksomhed WPP med et dyk på 18,8 pct. til 428,60 pence - det laveste niveau siden 2009.

Nedturen følger en handelsopdatering for første halvår, hvor der nævnes et stigende makroøkonomisk pres og en lavere nettotilgang af nye forretninger. På den baggrund venter selskabet nu et fald i omsætningen minus gennemløbsomkostninger på 3-5 pct. Før var forventningen en omsætningsvækst på mellem minus 2 og 0 pct.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her