29. aug. 2023 kl. 17:50
224 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Britiske boligbyggere gik frem i grønt ma...

Kinesiske stimuli og stigninger på de asiatiske børser gav tirsdag grobund for optimisme i Europa, hvor det paneuropæiske Stoxx 600-indeks ramte det højeste niveau i to uger.

Facit ved lukketid var et plus på 1 pct. til det paneuropæiske Stoxx 600-indeks, der nød godt af stigninger i flere selskaber med relation til det britisk boligbyggeri.

Det gjaldt Persimmon, Taylor Wimpey, Bellway, Vistry Group og Barratt Developments, der steg mellem 3,8 og 5,6 pct.

BBC skrev tirsdag, at den britiske regering ønsker at skrotte EU-lovgivning, der beskytter vandmiljøet, for at give plads til byggeri af flere boliger. Hvis reglerne lempes, kan det ifølge regeringen give plads til byggeri af op til 100.000 nye boliger.

Der var også fremdrift til Heineken, der steg 0,9 pct. JPMorgan løftede sin anbefaling af Heineken til "overvægt" fra "neutral" med henvisning til, at aktiens nedtur i kølvandet af halvårsregnskabet har medvirket til, at det nu er attraktivt at gå ind i aktien.

Største fald i Stoxx 600-regi gik til supermarkedskæden Carrefour efter rapporter om tab af markedsandele på hjemmemarkedet i Frankrig. Det var en måling fra Kantar, der ifølge Bloomberg viste, at Carrefour har tabt andele til E. Leclerc og Intermarche.

Carrefour dykkede 4,3 pct. De to øvrige kæder er ikke børsnoterede.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her