24. okt. 2024 kl. 17:51
176 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Fransk ISS-rival i optur efter år med væk...

Franske Sodexo, der er konkurrent til ISS, fik optur på aktiemarkedet torsdag, hvor selskabet kunne fremlægge vækstal for det seneste år.

Nærmere bestemt hentede aktien 6,3 pct. og endte blandt de mest stigende i Europa for dagen. Også i det brede Stoxx 600-indeks var stemningen overordnet god, og indekset steg samlet 0,1 pct.

Sodexo har over det seneste år leveret en organisk vækst på 7,9 pct., viser regnskabet for det skæve regnskabsår.

Det flugter meget godt med meldingen efter regnskabet for tredje kvartal om en organisk vækst i toppen af intervallet 6-8 pct.

Sodexo har i årets løb nydt godt af kontrakter relateret til de olympiske lege i Paris og verdensmesterskaberne i Rugby i Frankrig i oktober 2023. Desuden var væksten hjulpet på vej af en stigning i priserne på 4 pct. for at afbøde for påvirkningen af inflationen.

I det nye regnskabsår, der startede i september og afsluttes ved udgangen af august 2025, venter Sodexo en lidt lavere organisk vækst på 5,5-6,5 pct.

Her ventes en gennemsnitlig vækst fra prisjusteringer på 3 pct., mens resten af den vækst, som selskabet sigter efter, skal hentes hjem gennem nye aftaler og udvidelser af bestående kontrakter.

I modsatte ende var der fald til finske Metso, der så aktien falde 6,3 pct. efter sit regnskabs for tredje kvartal.

Metso, der konkurrerer med FLSmidth, omsatte i kvartalet for 1,16 mia. euro, hvilket var 12 pct. mindre end i samme periode sidste år. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 1,23 mia. euro.

Den justerede driftsindtjening, EBITA, faldt desuden 8 pct. til 196 mio. euro, hvor analytikerkonsensus var på 202 mio. euro. Driftsmarginen blev dog forbedret til 16,9 pct. fra 16,1 pct.

- I tredje kvartal var markedsaktiviteten den samme som i andet kvartal. Lavere ordreindgang i tidligere perioder resulterede i et fald i gruppens salg. Vores dedikerede indsats for at forbedre rentabiliteten i de seneste år afspejles dog i den robuste justerede EBITA. mar 2024gin på 16,9 pct., skriver Metso.

Ordreindgangen i kvartalet var i øvrigt på 1,23 mia. euro mod estimeret 1,27 mia. euro af analytikerne.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her