13. aug. 2025 kl. 17:47
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Håb om amerikansk rentenedsættelse løfted...

Stigende forventning om en snarlig amerikansk rentesænkning - måske endda på 50 basispoint - smittede onsdag af på det europæiske aktiemarked.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,5 pct. til sit højeste niveau siden ultimo juli.

Som bidrag til den positive stemning kom også friske makrodata, som viste en stabil tysk inflation på 2 pct., som flugter med målsætningen i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Mere på sektorbasis var der onsdag igen fremgang for forsvarsaktierne, efter at meddelelserne om Alaska-mødet mellem præsidenterne i Rusland og USA - henholdsvis Vladimir Putin og Donald Trump om krigen i Ukraine havde presset aktierne i retræte. Onsdag blev italienske Leonardo løftet med 1,7 pct., mens tyske Rheinmetall steg 2 pct.

Der var samtidig stort pres på det britiske forsikringsselskab Beazley, som faldt 12,3 pct. efter en nedjustering af sin årlige præmievækstprognose.

Omvendt sprang kosttilskudsproducenten Glanbia til toppen af Stoxx 600-indekset med et plus på 15,8 pct., efter at selskabet fremlagde resultater for første halvår og oplyste, at trykket fra amerikanske toldsatser er ´håndterbart´, skrev Bloomberg News.

Også rejsekoncernen TUI blev belønnet med et plus på 8,4 pct. Selskabet kom flot ud af sit forskudte tredje kvartal, der slog analytikernes prognose på flere poster.

Evolution faldt 8,5 pct., efter at en Bloomberg-rapport baseret på en retssag viste, at online spillevirksomhedens casinospil fandt vej ulovligt til forbudte markeder.

Næsten halvdelen af Stoxx 600-virksomhederne har fremlagt regnskaber indtil videre, hvor 54 pct. af dem har overgået indtjeningsforventningerne, rapporterer nyhedsbureau Reuters med henvisning til LSEG I/B/E/S-data.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her