28. nov. 2023 kl. 17:48
182 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Halvsur dag på kontoret forud for inflati...

Den negative trend fortsatte tirsdag for de europæiske aktier, idet investorerne kiggede frem mod et par dage med vigtige inflationsrapporter fra begge sider af Atlanten.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede med et minus på 0,3 pct. efter et fald på sammen størrelsesorden mandag.

Faldet blev dog reduceret i løbet af eftermiddagen i takt med, at renterne blev talt ned af direktører fra verdens to vigtigste centralbanker.

Indekset er dog stadig på vej mod den bedste måned siden januar.

- Efter den stærke udvikling forventer vi en vis kortsigtet konsolidering, givet rebalanceringsflows og overkøbsniveauer. Så vi ser begrænset potentiale på kort sigt, siger Ulrich Urbahn, chef for flere aktivklasser hos Berenberg, ifølge Bloomberg News.

Han er dog mere positiv på europæiske aktier på mellemlang sigt.



Det hollandske biotekselskab Argenx faldt med 10,1 pct. mest i Stoxx 600-indekset, efter at selskabets eneste medikament, Vyvgart, til behandling af blødersygdom, ikke nåede sit primære endemål i et studie.

Der franske spilproducent Ubisoft fulgte trop med et fald på 9,0 pct., efter nyheden om at selskabet har solgt aktiekonvertible obligationer for 494,5 mio. euro.

I den modsatte ende af indekset fandt man Rolls-Royce, der steg 6,2 pct., efter at den britiske flymotorproducent satte nye stærke mellemlange mål og bekræftede forventningerne til indeværende år.

Fokus vil senere på ugen rettet sig mod inflationsmålinger fra blandt andet Spanien, Frankrig, Tyskland og eurozonen samt USA.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her