20. jul. 2023 kl. 17:51
247 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: I plus trods sur dag for svenske aktier

Regnskaber fra svenske selskaber tiltrak sig især negativ opmærksomhed i det europæiske aktiemarked torsdag. Men samlet set blev det alligevel til fremgang for tredje dag i træk med et plus til det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks på 0,4 pct.

På de store aktiemarkeder var der stigninger for de toneangivende indeks på 0,6 pct. for det tyske DAX-indeks, på 0,8 pct. for det franske CAC 40-indeks og også på 0,8 pct. for FTSE 100-indekset i London.

Men i Stockholm faldt OMX-indekset 0,5 pct.

Det skyldtes blandt andet en markant kursskred på 20,3 pct. til den svenske producent af hårde hvidevarer Electrolux, som rapporteret et uventet nettounderskud på 648 mio. svenske kr. for andet kvartal og tilmed lanceret et aktiesalg for 21 mia. svenske kr. Der var ventet et underskud på 224 mio. svenske kr.

Electrolux fik følgeskab af svenske Boliden, der faldt 12,7 pct. Mineselskabet fremlagde et driftsoverskud på 833 mio. svenske kr. mod et ventet overskud på 2,38 mia. svenske kr.

Så var der mere succes til aktien i Alfa Laval, som steg 5,1 pct. efter et regnskab med positive overraskelser for både ordreindgang, omsætning og driftsoverskud. Den svenske industrikæmpe solgte i andet kvartal for 15,9 mia. svenske kr. mod en ventet omsætning på 15,0 mia. svenske pr.

Tæt på toppen af Stoxx 600-indekset sluttede norske Telenor med et plus på 6,7 pct. Telekoncernens slog forventningerne både på omsætning og driftsoverskud, mens nettooverskuddet på 821 mio. norske kr. skuffede forventningerne om et overskud på 2,1 mia. norske kr.

På de øvrige europæiske markeder var der torsdag minusser til halvlederselskaberne ASML på 5,1 pct. og til Aixtron på 2,2 pct., efter at den store taiwanske kollega TSMC har offentliggjort sit skøn for nedgang i salget i 2023 i bekymring for udviklingen i den globale økonomi.

.\\˙ MarketWire





Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her