Tirsdagens europæiske halvsure aktiemarked var todelt med pæne plusser til olieselskaberne, mens luksusvareselskaberne var presset af nye skuffende nøgletal fra Kina.
Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede tirsdag med et fald på 0,2 pct. Det femte af slagsen på stribe.
Aktiviteten i den kinesiske servicesektor viste målt på Caixins PMI-opgørelse voksende aktivitet i august, men niveauet på 51,8 var langt under den positive udvikling i juli på 54,1, og samtidig markant under det ventede niveau på 53,5.
Luksusvarekoncernerne LVMH og Kering var presset tilbage med henholdsvis 1,9 pct. og 2,2 pct., som følge af opbremsningen i Kina, der skønnes at bidrage med op til en femtedel af de to franske selskabers årlige salg.
- Investorer, der endnu en gang er positioneret over for et stimulus-drevet Kina-opsving, ser ud til at være blevet skuffet endnu hurtigere denne gang, da Caixin PMI-erhvervstilliden skuffede, siger James Athey, investeringsdirektør hos Abrdn, ifølge Bloomberg News.
Der var også pres på flere af de europæiske detailselskaber, efter at den amerikanske storbank JPMorgan sænkede anbefaling for flere selskaber i sektoren.
Værst gik det ud over den hollandsk-belgiske supermarkedskæde Ahold Delhaize, der faldt med 6,1 pct., efter at anbefalingen blev sænket med to hak til "undervægt" fra tidligere "overvægt".
I den positive ende af Stoxx 600-indekset sluttede olieselskaber såsom britiske BP og franske Totalenergies med plusser i omegnen af 2 pct.
De fulgte i hælene på prisstigninger på olie, efter at Saudi-Arabien og Rusland annoncerede, at de vil fortsætte med en olieproduktion på lavt blus i yderligere tre måneder til udgangen af december.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her