De europæiske mineselskaber var i vælten mandag med pæne plusser, da selskaberne red videre på håbet om en kinesiske hjælpepakke til økonomien. Det vil betyde øget efterspørgsel efter råvarer, og prisen på eksempelvis kobber lå 1,7 pct. højere ved dansk lukketid mandag.
Håbet sendte mineselskaber som Anglo American og Glencore frem med 4,3 og 3,3 pct., mens sektoren under ét lå til et plus på 2,2 pct. - det højeste sektorplus i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600, der faldt 0,2 pct. mandag.
Ellers var det småt med nyheder på en dag, hvor en stor del af de amerikanske handlere havde valgt at blive hjemme og holde forlænget weekend på grund af fejringen af uafhængighedsdagen, Independence Day, tirsdag.
- Det er fair at sige, at en stor del af markedsdeltagerne ikke deltager i dag og i stedet vælger at strække weekenden til at vare fire dage, skriver Patrick O´Hare, analytiker fra Briefing.com ifølge AFP.
Det britiske medicinalselskab Astrazeneca faldt 8 pct. på bekymringer om et nyt studie med selskabets lægemiddelkandidat til behandling af lungekræft, skriver Bloomberg News. Ifølge en meddelelse fra Astrazeneca hjælper midlet patienter med den mest udbredte form for lungekræft med at leve længere uden forværringer sammenlignet med standard kemoterapi.
Dog havde investorerne ventet en mere klar melding fra selskabet med konkrete data. Og ifølge analysehuset Jefferies indikerer data fra studiet, at fordelene ved midlet er færre, end man havde håbet på.
Italienske Prysmian endte også i rødt med et minus på 0,7 pct. foran aktiekursen. Faldet kommer på trods af nyheden om, at selskabet har vundet en kontrakt på levering af kabler til Ørsteds vindmøllepark Hornsea 3, der er lokaliseret i den britiske del af Nordsøen.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her