06. okt. 2023 kl. 17:49
393 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Opkøbsrygte løftede britisk forsikringsko...

De europæiske aktiebørser gik til vejrs fredag, trods en lille forskrækkelse midt på eftermiddagen, hvor en stærk amerikansk jobrapport nærede frygten for højere renter.

De store europæiske aktiebørser genfandt dog melodien i den sene handel. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks endte 0,8 pct. højere efter stigninger i blandt andet forsikringssektoren og ikke mindst britiske Aviva.

Ifølge The Times tiltrækker den britiske forsikringskoncern sig angiveligt opkøbsinteresse fra mindst to mulige budgivere.

Avisen nævner tyske Allianz, canadiske Intact Financial, men også danske Tryg fremgår af avisspalterne som potentielt interesseret.

Aviva steg 5,1 pct., og fremgangen smittede af på en række af de øvrige britiske forsikringsaktier. Det gjaldt blandt andet Prudential og Legal & General Group, der steg henholdsvis 1,5 pct. og 3,2 pct. Tryg steg 1 pct. i København, og Allianz endte 1,5 pct. højere i Frankfurt.

I relation til Tryg skabte rygtet umiddelbart forundring hos analytiker i Jyske Bank Anders Haulund Vollesen, som har svært ved at få øje på, hvad rationalet skulle være får en sådan transaktion.

- Jeg undrer mig lidt over, at Tryg bliver nævnt her. Jeg har svært ved at se, hvad Tryg skulle med Aviva - hvad er logikken og det strategiske rationale, der er ikke noget geografisk overlap, siger Anders Haulund Vollesen til MarketWire.

For Philips var nyhedsstrømmen fredag langt mindre opmuntrende. Selskabet skal nu gennemføre flere analyser af sine maskiner til søvnapnø, som blev trukket fra markedet sidste år.

Det sker, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), har erklæret Philips´ hidtidige analyser for "utilstrækkelige," skriver Bloomberg News.

Det gjorde ondt på aktien i det hollandske selskab, der faldt med næsten 7 pct. på børsen i Amsterdam fredag.

Tilbagetrækningen af søvnapnøprodukterne blev igangsat i juni sidste år, og Philips har tidligere indgået et forlig i et gruppesøgsmål vedrørende produktet til 479 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her