16. jul. 2025 kl. 17:54
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Renault og chipaktierne blev sendt til tæ...

Bilproducenten Renault blev onsdag sendt ud på sin værste nedtur i fem år efter en sløj prognose for 2025. Også chipaktierne fik en ublid medfart, efter at chipudstyrsproducenten ASML skuffede med forventningerne til tredje kvartal.

De sløje prognoser trak også ned i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600, der endte 0,6 pct. lavere.

Med til at tynge var meldinger om, at USA´s præsident, Donald Trump, overvejer at afskedige centralbankformand Jerome Powell før tid.

Den hollandske chipudstyrsproducent ASML skuffede gevaldigt med sine forventninger til omsætningen og bruttomarginen for tredje kvartal. Salgsprognosen på 7,4-7,9 mia. euro nåede end ikke i bedste fald op på analytikernes bud på 8,21 mia. euro.

ASML hæfter sig ved en større usikkerhed i markedet end før som følge af makroøkonomiske og geopolitiske udviklinger.

I andet kvartal sikrede ASML sig ellers flere ordrer end ventet.

ASML tabte 11,4 pct. til 625,80 euro. Med i faldet røg ASM International med et dyk på 5,2 pct. til 504 euro og BE Semiconductor Industries, der bakkede 5,0 pct. til 119,95 euro.

Nederst endte dog franske Renault, der sent tirsdag nedjusterede sine forventninger til 2025.

Aktien styrtede med 18,5 pct. til 33,63 euro. Det er det største endagsfald siden 2020.

Renault nedjusterede sent tirsdag sine forventninger til 2025 som følge af forventninger om et forringet bilmarked med stigende konkurrence samt en ventet tilbagegang på detailmarkedet.

Den franske bilproducent venter nu en overskudsgrad i 2025 på omkring 6,5 pct. fra tidligere mindst 7,0 pct. Også forventningerne til de frie pengestrømme er blevet skåret.

Også kollegaen Stellantis var tynget af nedjusteringen. Aktien satte sig 6,2 pct. til 8 euro.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her