24. jul. 2024 kl. 17:46
148 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Skuffende regnskaber trak markederne i rødt

Skuffende regnskaber fra blandt andet Deutsche Bank og luksusimperiet LVMH trak onsdag de europæiske aktiemarkeder i rødt.

Sidstnævnte var også med til at sende flere andre luksusselskaber ned.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks faldt 0,6 pct., mens det tyske DAX-indeks dykkede 0,9 pct. Værst gik det franske CAC 40, hvor LVMH er noteret, og som faldt 1,1 pct.

LVMH skuffede tirsdag aften med sit regnskab for andet kvartal, hvor den organiske vækst slet ikke kunne følge med forventningerne. Her var særligt det asiatiske marked en sten i skoen.

I regionen Asien uden for Japan var den organiske vækst i kvartalet minus 14 pct., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et noget mindre fald på 5,6 pct.

Aktien lukkede med et fald på 4,7 pct. og hev også selskaber som Christian Dior og Hugo Boss med ned. Her faldt aktierne henholdsvis 4,7 og 3,6 pct.

Der var også skuffende takter fra Deutsche Bank, der i andet kvartal leverede sit første kvartalsunderskud i fire år. Samtidig skrotter banken sit aktietilbagekøb.

Deutsche Bank leverer et nettounderskud på 143 mio. euro i andet kvartal og på den baggrund vil banken ikke bede om lov til aktietilbagekøb.

Aktien blev sendt ned med hele 8,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her