01. apr. 2025 kl. 17:51
138 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Store stigninger før frygtet tolddag

De europæiske aktiemarkeder endte solidt i grønt tirsdag, hvor der blev købt op i flere af de mere risikofyldte aktier, som gennem de sidste par uger har været under pres med udsigt til den straftold, som USA har varslet vil blive indført onsdag.

Optimistiske investorer vurderede dog, at aktiemarkederne har været presset for langt ned af frygt for, hvad der vil blive spillet ud med fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Derfor så investorerne deres snit til at få købt ind til billige penge, i håb om at tolden ikke bliver værre end ventet.

Sådan lød det fra Danske Banks chefhandler, Mads Zink, til MarketWire.

- Nogen tager måske lidt forskud og tænker, at det, der kommer i morgen, er nok ikke værre, end det vi har hørt, siger han.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg 1,1 pct., mens det toneangivende tyske DAX-indeks endte 1,7 pct. højere. I Frankrig og Storbritannien var der plusser på henholdsvis 1,1 og 0,6 pct.

Der var tirsdag pæne stigninger til de europæiske teknologiaktier, som på sektorbasis steg 1,7 pct. - mest af alle sektorer i Stoxx 600.

Ifølge Bloomberg News var det udsigten til yderligere rentenedsættelser fra den europæiske centralbank, som gav et løft til teknologisektoren.

Tirsdag viste en opgørelse, at inflationen i eurozonen som ventet aftog yderligere i marts, mens kerneinflation faldt mere end ventet.







.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her