06. jul. 2023 kl. 17:47
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Svensk spiludvikler fik slået bunden ud i...

Spiludvikleren Embracer trak torsdag sorteper, da det svenske selskab annoncerede et salg af aktier med en betydelig rabat.

Beslutningen om at rejse kapital ramte et i forvejen underdrejet Stoxx 600 presset fra høgeagtige toner fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og en stærk ADP-jobrapport.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indekset faldt 2,3 pct. med fald i 580 af aktierne.

Beskæftigelsesrapporten fra det private jobmarked steg i juni med 497.000 job, viste tal fra ADP. Her var ventet 225.000 job.

Tilsat et referat fra Federal Reserves rentemøde i juni, der viste, at nogle centralbankchefer havde talt for en renteforhøjelse frem for den realiserede pause sendte det torsdag renterne op og aktierne ned.

- Federal Reserve har håbet på at se en beskeden afmatning på arbejdsmarkedet, siger Randy Frederick, der er direktør i Charles Schwab, til Reuters.

- Men siden ADP-jobtallet var tæt på det dobbelte af forventningen, indikerer det, at der er potentiale for flere renteforhøjelser i fremtiden, fortsætter han.

Den svenske spiludvikler Embracer blev torsdag bundskraber med et fald på 13,8 pct. til 23,75 svenske kr.

Selskabet udbød torsdag 80 mio. B-aktier til 25 svenske kr. per aktie, svarende til en rabat på 9,2 pct. i forhold til slutkursen onsdag.

2023 har i forvejen været et hårdt år for aktien, hvis kurs er nær halveret siden nytår.

Provenuet på 2 mia. svenske kr. skal anvendes til at styrke kapitalgrundlaget samt forbedre de finansielle omkostninger og operationelle handlemuligheder.

Embracer ejer blandt andet Tomb Raider- og Duke Nukem-franchiserne.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her