23. maj 2025 kl. 17:50
99 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Trumps nye toldtrussel sendte banker i kn...

Den amerikanske præsident Donald Trump var endnu engang klar med en toldtrussel rettet direkte mod EU, og det malede børserne røde i Europa.

Fra 1. juni truer han med told på 50 pct. på europæiske varer, som vil være en stigning fra det aktuelle niveau på 10 pct. under "toldpausen".

Det ramte de europæiske aktier, der målt på det brede Stoxx 600-indeks faldt 1 pct. over dagen. Inden meldingen lå indekset stort set uændret, og kortvarigt var det i minus med omkring 2 pct.

Ifølge den amerikanske præsident skyldes den nye plan, at EU har været "svære at forhandle med" i de verserende toldforhandlinger, skriver Bloomberg News.

Meldingen skabte ny usikkerhed på de finansielle markeder, hvor investorerne ledte efter relativ sikkerhed i de ofte omtalte "sikre havne". Heriblandt er guld, hvor guldprisen steg 1,9 pct., og obligationsmarkedet, hvor kurserne dermed blev sendt op, mens renterne faldt.

På aktiemarkedet betød det, at råvareaktierne var blandt de bedst præsterende. Sektoren var en af de få, der endte dagen i plus med beskedne 0,04 pct. Bedst endte det for mineselskabet Anglo American, der steg 3,1 pct. på børsen i London.

Omvendt blev bankerne ramt af de faldende renter, hvor banksektoren samlet dykkede 2 pct. Her var Deutsche Bank særligt udsat med et fald på 4,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her