10. jul. 2023 kl. 17:48
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Tysk salgsplatform dumper på presset boli...

Det tyske boligmarked er presset, og det skabte mandag modvind for onlineplatformen Scout24, der formidler salg, køb og udlejning af ejendomme i nabolandet.

Aktien i selskabet faldt 3,2 pct. på børsen i Frankfurt, hvilket gjorde den til en af de mest faldende i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Samlet steg indekset 0,2 pct. til 448,40.

Den tyske aktie kom under pres, efter at den schweiziske investeringsbank UBS har set nærmere på selskabet og sænket anbefalingen til "sælg" fra "neutral".

Selskabet opererer digitalt og driver blandt andet Immoscout24, der tilbyder udlejning, køb og salg af boliger og erhvervsejendomme via sin platform, skriver Bloomberg.

Ifølge UBS´ analytiker Adam Berlin er det presset på det tyske boligmarked, der er baggrunden for den mere negative vurdering af selskabet. Derudover venter UBS en lavere omsætningsvækst i andet kvartal blandt andet på grund af en hårdere konkurrence på det private marked.

I den modsatte ende var der fremgang til kemikalie- og medicinalgiganten Bayer, efter at det kom frem, at det tyske selskab overvejer at udskille sin division, der producerer kemikalier til afgrøder, med henblik på en mulig børsnotering.

Det erfarer det tyske medie Platow Brief fra unavngivne kilder ifølge Bloomberg News.

Ifølge Citi udgør divisionen omkring 50 pct. af omsætningen og 49 pct. af EBITDA i Bayer.

Aktien steg mandag 1,8 pct. på børsen i Frankfurt.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her