09. okt. 2023 kl. 17:52
244 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Uro i Mellemøsten gav medvind til energi-...

Energi- og forsvarsaktierne blev mandagens vindere i et surt europæisk aktiemarked, der var presset af øget nervøsitet i kølvandet af weekendens angreb på Israel.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede mandag med et fald på 0,3 pct.

- Mellemøsten tilføjer en lille smule mere usikkerhed, men det var ikke sådan, at vi var i en situation, hvor alt var stabilt på forhånd, siger Daniela Hathorn, senior markedsanalytiker hos Capital.com, ifølge Reuters.



Lørdagens angreb på Israel udløste nye bekymringer om geopolitiske risici, samtidig med at de globale finansmarkeder allerede kæmpede med virkningen af høje renter og en afmatning i Kinas økonomi.

Olieprisen lå ved europæisk lukketid med en fremgang på tæt ved tæt ved 4 pct. for den europæiske Brent-olie, hvilket især gav feststemning på børsen i Oslo.

Her var solide plusser til energiselskaberne Equinor og Aker BP, der begge steg med mere end 5 pct.

Uroen i Mellemøsten gav også øget efterspørgsel efter forsvarsaktier med et plus på 4,5 pct. til britiske BAE Systems og 7,1 pct. til tyske Rheinmetall.

Modsat gav den øgede geopolitiske nervøsitet og den højere oliepris pres på de rejserelaterede aktier.

Luftfartsselskabet Air France-KLM tabte 8,5 pct. og luksusvaregiganten LVMH tabte 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her