27. jun. 2023 kl. 17:52
21 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Vigtigt indeks steppede sidelæns trods kl...

Danske Ambu gjorde en skidt figur på det europæiske aktiemarked tirsdag, hvor Stoxx 600-indekset dog endte næsten uændret, selv om sundhedssektoren fik klø.

Der var umiddelbart ikke nyt fremme om sundhedsaktierne, der kunne forklare frasalget, som ramte bredt og hårdt.

Ambu droppede 8,6 pct. efterfulgt af den franske Sartorius Stedim Biotech, der tabte 5,9 pct.

Så gik det straks bedre for luksusgodeselskaberne, efter at Kinas premierminister, Li Qiang, tirsdag ifølge Reuters meldte positivt ud om væksten i andet kvartal.

Ifølge Qiang har væksten været højere end i første kvartal og når også målsætningen for hele året på omkring 5 pct.

Blandt de Kina-eksponerede aktier steg luksusgiganterne LVMH og Richemont med 0,6 pct. og 1,2 pct.

Desuden steg Kering med 0,7 pct. Gucci-ejeren føjede parfumemærket Creed til sin portefølje via en kontanthandel med en række fonde kontrolleret af Blackrock. Købesummen blev holdt hemmelig, men med købet følger omsætning for cirka 1850 mio. kr.

Største stigning i Stoxx 600-regi gik til Wise, der bragede i vejret med 15,8 pct. Årsagen var ifølge Bloomberg News opløftende forventninger til dette regnskabsår, der løber til og med marts 2024.

Den britiske forhandler af sportsudstyr JD Sports Fashion tabte 2,7 pct., efter at detailkæden meldte om en afmatning på det amerikanske marked i maj.

Slutfacit for Stoxx 600-indekset blev et plus på 0,1 pct. til 452,91.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her