26. feb. 2024 kl. 17:49
187 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Zealand Pharma blev sendt op på fedtlever...

Det kan godt være, at de europæiske investorerne overordnet holdt lidt igen mandag efter en forrygende sidste uge med rekorder oven på chipproducenten Nvidias regnskab. Men med danske briller var der især et selskab, der sprang i øjnene og gik sine egne veje i det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600: Danske Zealand Pharma.

Samlet faldt Stoxx 600 0,4pct. mandag.

- Det har været en stille start på ugen, da investorer forsøger at komme ned fra sukkerchokket leveret af Nvidias regnskab efter onsdagens lukning, siger David Morrison, markedsanalytiker hos Trade Nation, til AFP.

Tilbage til aktierne hvor Zealand tordnede op med et plus på 35,7 pct. på opløftende data med selskabets lægemiddelkandidat til behandling af fedtlever. Det er Zealand Pharma og partneren Boehringer Ingelheim, der har opnået, hvad der betegnes som skelsættende resultater i et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, eller MASH.

Svenske Tele2 kunne ikke holde kadencen på trods af et plus på 5,3 pct., efter at selskabet har fået ny storaktionær i form af telekoncernen Iliad kontrolleret af den franske milliardær Xavier Niel. Sælger er den nu hidtidige storaktionær, Kinnevik, der har skilt sig af med sin ejerandel på 19,8 pct.

Transaktionen kan ifølge analytiker Tom Ward fra Bloomberg Intelligence gøre Tele2 til et opkøbsmål for Iliad, men han noterer dog samtidig, at Iliad også har forskellige andre minoritetsaktieposter.

Bank of Irelands regnskab fik derimod investorerne til at søge mod salgsdøren, da bankens prognoser for 2024 skuffede.

Aktien faldt 10,6 pct. mandag, hvilket var nok til en bundplacering i det brede aktieindeks.

.\\˙ MarketWire





Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her