20. nov. 2023 kl. 13:40
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/middag: Tyske Bayer i kraftigt fald efter tabt Rou...

Efter en positiv sidste uge er de europæiske aktiemarkeder mere afdæmpede mandag eftermiddag, hvor sundhedssektoren trækkes ned af den tyske kemikoncern Bayer.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks falder 0,1 pct. Sundhedssektoren ligger i bunden med et fald på 1 pct.

Faldet i sektoren er især drevet af den kraftige modvind, som Bayer har på børsen i Frankfurt, hvor aktien dykker 19,6 pct. og har kurs mod sin værste dag nogensinde ifølge Reuters.

Det svarer til et tab i markedsværdi på svimlende 59,6 mia. kr.

Aktien er både presset af et droppet studie og en tabt sag vedrørende det uhyre omtalte ukrudtsmiddel Roundup, som Bayer arvede gennem overtagelsen af amerikanske Monsanto.

Søndag oplyste Bayer, at det har droppet udviklingen af lægemiddelkandidaten Asundexian - et blodfortyndende middel, som tidligere har været set som en potentiel blockbuster, hvilket vil sige et salgspotentiale på over 1 mia. dollar om året.

Og lørdag var den gal i USA, da opkøbte Monsanto tabte en afgørende sag om Roundup ved en domstol i staten Missouri, der betyder, at selskabet skal betale mere end 1,5 mia. dollar til tre tidligere brugere af ukrudtsmidlet, der har fået kræft og giver Roundup skylden.

Modsat ser det ud hos de italienske banker, der klarer sig godt på børserne mandag, efter kreditvurderingsbureauet Moody´s har løftet udsigterne for Italiens kreditvurdering til "stabile" fra "negative".

Ændringen skyldes blandt andet en stabilisering af udsigterne for Italiens økonomi, sundhedstilstanden i banksektoren og dynamikken i den fortsat meget høje statsgæld, refererer Bloomberg News.

Og netop banksektoren nyder mandag godt af den ændring.

Banco Monte dei Paschi stiger mandag middag med 1,0, Unicredit løftes også med 1,0 pct. og Banco BPM stiger 1,1 pct.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her