16. dec. 2024 kl. 10:01
119 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Eurozonen: Aktivitetsindeks stiger og overrasker positivt...

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i euroområdet steg og overraskede positivt i december.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse mandag.

Det samlede PMI for eurozonen landede således på 49,5 mod 48,3 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 48,2 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren forblev uændret på 45,2, mens økonomerne havde ventet en stigning til 45,3.

For servicesektoren steg PMI´en til gengæld til 51,4 fra 49,5 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en helt flad udvikling i serviceindekset.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet ser tiltagende aktivitet, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her